Kommunalt myndighedsansvar for unge under 25 år

Kommunerne skal have det fulde ansvar for at gøre alle unge parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Kommunerne får hermed ansvaret for alle unge under 25 år, indtil den unge har gennemført en ungdomsuddannelse og/eller har opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

En lang række kommuner har allerede i dag erfaringer med at samlokalisere eller sammentænke ungeindsatser, for eksempel med Ungdommens Uddannelsesvejlednings opgaver og jobcenterindsatserne. Med forslaget om en sammenhængende kommunal ungeindsats understøttes denne organisering. Det understreges samtidig, at det er den enkelte kommune, der beslutter, hvordan den kommunale ungeindsats skal organiseres.

Kommunerne skal have ansvaret for, at der sker en koordinering af den samlede ungeindsats i den enkelte kommune på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen. Kommunerne får en række redskaber til at løfte ansvaret, herunder kompetence til at målgruppevurdere til den nye Forberedende Grunduddannelse (FGU). Som led heri skal kommunerne have ansvaret for den unges uddannelsesplan og -pålæg. Initiativet indebærer, at kravet om, at kommunens uddannelsesvejledning skal ske i regi af Ungdommens Uddannelsesvejledning, fjernes.

Det bliver således op til kommunerne selv at afgøre, hvordan Ungdommens Uddannelsesvejlednings funktioner videreføres. Uddannelses- og erhvervsvejledning, som tager afsæt i UU’s opgaveportefølje, vil fortsat skulle varetages af personer, der har en uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelse, som er godkendt af Undervisningsministeriet, eller som kan dokumentere et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau. Uddannelseskravet gælder, uanset om der vælges at bibeholde, oprette eller nedlægge et UU-center. Kommunerne har dog fortsat pligt til at opretholde en fagprofessionel uddannelses- og erhvervsvejledning, der er uafhængig af sektor- og institutionsinteresser.

Der vil skulle være et tæt samspil mellem den kommunale ungeindsats og institutionerne/skolerne om den enkelte unge. Den lokale institution vil ofte have flere kommuner/kommunale ungeindsatser i sit dækningsområde.

Uddannelsesplanen og -pålægget som omdrejningspunkt for den unges forløb

Den kommunale ungeindsats’ arbejde med den unge skal tage udgangspunkt i den unges aktuelle situation, uddannelses- og erhvervsønsker samt mulighederne for realiseringen.

Dette understøttes af uddannelsesplanen/-pålægget som fagligt processuelt værktøj. Den unge skal opleve, at der arbejdes med samme målsætninger på både kort og lang sigt på tværs af kommunale enheder, og at baggrundsoplysninger og historik om den unge ikke skal ”genfortælles” i forbindelse med iværksættelse af nye aktiviteter og tilbud efter forskellige lovgivninger.

Kommunal målgruppevurdering til den Forberedende Grunduddannelse

Optagelse på FGU sker på baggrund af en målgruppevurdering, som forestås af den kommunale ungeindsats. Her kan med fordel inddrages positive erfaringer med ”kædeansvar”, for eksempel i form af garantiskolesamarbejder.

Formålet er at hjælpe den unge til at finde den mest realistiske vej til at påbegynde og gennemføre en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse eller opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder, at den kommunale ungeindsats er forpligtet til at have et samlet kendskab til og overblik over tilbud på tværs af beskæftigelses- og uddannelsesområdet, så den unges langsigtede interesser varetages bedst muligt. For en ung, der sigter mod en erhvervsuddannelse skal kommunen sikre sig, at der i uddannelsesplanen tilrettelægges et forløb, så også eventuelle overgangskrav til hovedforløbet kan honoreres, samt at forløbet tilrettelægges, så den unge så vidt muligt kan påbegynde en ungdomsuddannelse direkte efter afslutningen af FGU.

Målgruppevurderingen, som foretages af den kommunale ungeindsats, er en helhedsvurdering, der vil være baseret på et konkret skøn og inddrage objektive forhold, såsom om den unge opfylder adgangskrav til ungdomsuddannelserne, om den unge har udfordringer af social eller personlig karakter, den unges karakterer fra folkeskolen, erfaringer fra brobygning på uddannelsesinstitutioner, praktik i virksomheder og afsøgningsforløb på FGU eller lignende.

Målgruppevurderingen skal ske i samarbejde med den unge, så der skabes størst mulig sikkerhed for at den unge tager ejerskab til planen.

Opsøgende funktioner i forhold til virksomhedspraktik

Aftalepartierne er enige om, at den kommunale ungeindsats skal koordinere en opsøgende funktion i forhold til at tilvejebringe virksomhedspraktik, herunder koordinere med jobcentrenes arbejde. Den kommunale ungeindsats skal understøtte, at virksomhederne har få – men brede – kontaktflader med kommunen, når der samarbejdes om unges praktik, elevforløb, erhvervstræning, beskæftigelse mv. Funktionen koordineres med andre kommunale praktik- og virksomhedsopsøgende indsatser, herunder også på grundskoleniveau og i forhold til erhvervsgrunduddannelsen på FGU.

Tildeling af kontaktperson

Unge, der af personlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere instanser, tilknyttes én gennemgående kontaktperson, der følger den unge i overgangene og støtter den unge frem mod og fastholdelse i en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Det er op til den enkelte kommune at afgøre, hvordan kontaktpersonordningen etableres med bagvedliggende understøttende funktioner og opgaver. Det afgørende er, at den unge oplever at have én kontaktperson.

Kontaktpersonens hovedopgave er at støtte den unge i at realisere sin uddannelsesplan for dermed at komme godt videre i livet. For nogle unge vil kontaktpersonen primært være bindeleddet/koordinere andre kommunale indsatser. Kontaktpersonen skal give de unge oplevelsen af at have én kontakt til kommunen. For andre unge med et særligt behov for støtte til at få struktur på deres liv og mestre hverdagen bedre vil kontaktpersonens opgaver primært knytte sig til at få den unges hverdag til at fungere, herunder at møde til tiden på uddannelsesstedet eller arbejdspladsen. Det er centralt, at det er en voksen, som tør være en autoritet, der kan sætte sig ind i den unges perspektiv, og som hele tiden har for øje, at indsatsen skal bidrage til at gøre den unge selvhjulpen.

Spørgsmål/svar om den kommunale ungeindsats

Hvordan skal den kommunale ungeindsats organiseres – skal der være en ungeforvaltning i alle landets kommuner?

Det skal være op til kommunerne selv at fastlægge den konkrete organisering af ungeindsatsen, men målet er et samarbejde omkring den unge ved at skabe en tværgående kommunalt forankret indsats. Det kommunale ansvar for målgruppen betyder, at kommunerne får ansvaret for at koordinere den samlede kommunale ungeindsats.

Hvad kommer der til at ske med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)?

Der vil ikke længere blive stillet krav om, at ”institutionen” UU skal løse specifikke opgaver - det vil være ”Den kommunale ungeindsats”, der løser opgaverne. Det vil være den enkelte kommune, der afgør, hvordan den mest hensigtsmæssig organiserer sig, så det er arbejdet med den unge og den unges uddannelsesplan, som kommer i centrum for opgaveløsningen. Der vil være krav om at kommunerne skal opretholde en fagprofessionel uddannelses- og erhvervsvejledning.

Hvad sker der med UU’s opgaver i forhold til grundskolen?

Vejledningsopgaverne ændres ikke. De unge skal fortsat have uddannelses- og erhvervsvejledning, herunder med uddannelsesplaner, kollektiv og individuel vejledning, introduktionskurser i 8. klasse, brobygning i 9.og 10. klasse, uddannelsesparathedsvurderinger etc. Opgaverne hermed overgår til den kommunale ungeindsats.

Skal alle unge have en kontaktperson?

Unge, som ikke er udfordrede – og som går den lige vej – skal ikke have en kontaktperson. Kontaktpersonen er forbeholdt unge, der ikke er selvhjulpne i forhold til at komme videre i uddannelsessystemet. Kommunerne må lave en konkret vurdering af, hvem der har behov.

Sidst opdateret: 16. juli 2018