Opgaven omfatter

Udbuddet omfatter en kontrakt om forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning.

Forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning er del af Undervisningsministeriets forsøgsprogram for obligatorisk teknologiforståelse i folkeskolen, der gennemføres i perioden 2018-2021. Formålet med forsøget er at afprøve teknologiforståelse som faglighed i folkeskolen, så alle elever lærer at forholde sig kritisk til teknologi og forme den frem for blot at bruge den.

Forsøget skal evaluere tre modeller:

  1. Teknologiforståelse som selvstændigt fag
  2. Teknologiforståelse integreret i fag
  3. En kombination af 1) og 2)

Der skal gennemføres forsøg med teknologiforståelse som selvstændigt fag i 1.-9. klasse. Desuden skal der gennemføres forsøg med teknologiforståelse integreret i følgende syv fag: dansk, matematik, natur/teknologi, fysik/kemi, billedkunst, håndværk og design og samfundsfag.

Den udbudte opgave

  1. Forundersøgelse
  2. Udvikling af undervisningsforløb og undervisningsmateriale - elever
  3. Udvikling af kompetenceudviklingsaktiviteter - pædagogiske medarbejdere
  4. Implementeringsstøtte/afprøvning
  5. Kapacitetsopbygning
  6. Evaluering
  7. Formidling
  8. Adm. af skoledeltagelse

Vedr. udfyldelse af Det fælles europæiske udbudsdokument (ESPD)

Se bilag 2.

Tilbudsgiver skal udfylde og vedlægge sit tilbud det fælles europæiske udbudsdokument (ESPD) som et foreløbigt bevis for de i udbudslovens § 148, stk. 1, nr. 1-3, nævnte forhold.

Ordregiver anvender ved dette udbud det elektroniske ESPD (eESPD), som kan downloades ovenfor under Bilag 2 (Det fælles europæiske udbudsdokument (ESPD)). eESPD’en udfyldes via Europa-Kommissionens ESPD-tjeneste.

  1. På den online ESPD-tjenestes startside vælges sproget ”Dansk”.
  2. På den næste side besvares spørgsmålet ”Hvem er de?” med ”Jeg er økonomisk aktør”.
  3. Det næste spørgsmål ”Hvad ønsker, de at gøre?” besvares med ”Importere ESPD”.
  4. Den downloadede ESPD-fil importeres.
  5. Spørgsmålet ”Hvor ligger deres virksomhed?” besvares.
  6. Tilbudsgiver kan herefter udfylde ESPD’en. Der henvises til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning ESPD – Dokumentation og e-Certis (Juni 2017) (pdf), side 23ff.
  7. Den udfyldte ESPD printes (ved hjælp af ikonet ”Oversigt”), underskrives og afleveres/sendes sammen med tilbuddet.

Det bemærkes, at ESPD’ens ”Del II: Oplysninger om den økonomiske aktører” indeholder spørgsmål, der er forudfyldt med et ”Nej”. Hvis svaret skal være et ”Ja”, skal dette ændres aktivt. For enkelte af spørgsmålene vil der fremkomme en række felter, hvor man skal indtaste nærmere oplysninger herom.

Det bemærkes endvidere, at ESPD’ens ”Del III: Udelukkelsesgrunde” er forudfyldt med et ”Nej” til hvert af de under del III angivne udelukkelsesgrunde. Er man omfattet af en udelukkelsesgrund, skal svaret således ændres til ”Ja” til den pågældende udelukkelsesgrund. Herefter fremkommer der en række felter, hvor man skal indtaste nærmere oplysninger herom.

Opmærksomheden henledes på, at det er tilbudsgivers ansvar, at ESPD’en er korrekt udfyldt.

Tilbudsgiver skal i forbindelse med udfyldelse af ESPD’en være opmærksom på følgende:

  • En økonomisk aktør, der deltager alene og ikke baserer sig på andre enheders kapacitet for at opfylde udvælgelseskriterierne, skal kun udfylde ét fælleseuropæisk udbudsdokument.
  • En økonomisk aktør, der deltager alene, men baserer sig på en eller flere andre enheders kapacitet, skal sikre, at ordregiver modtager vedkommendes eget fælleseuropæiske udbudsdokument sammen med et separat fælleseuropæisk udbudsdokument med de relevante oplysninger for hver af de enheder, som denne baserer sig på.
  • Endelig, når grupper af økonomiske aktører, herunder midlertidige sammenslutninger, deltager i udbudsproceduren sammen, skal der for hver af de deltagende økonomiske aktører udfyldes et særskilt fælleseuropæisk udbudsdokument med de oplysninger, der kræves i del II-V.

Regelgrundlag

Nærværende udbud gennemføres som et offentligt udbud i henhold til Udbudslovens §§ 56 og 57.

Tilbudsfrist

20. juni 2018, kl. 12.00.

Sidst opdateret: 16. juli 2018