Rådgivningsgruppen fik i sit kommissorium blandt andet til opgave at komme med anbefalinger vedrørende Undervisningsministeriets fremtidige vejlednings- og inspirationsmateriale om undervisning i folkeskolen og overordnede retningslinjer for den kommende revision af læseplaner og undervisningsvejledninger med udgangspunkt i de ændrede rammer for Fælles Mål. 

Ud over disse konkrete anbefalinger har Rådgivningsgruppen endvidere formuleret fem pejlemærker med henblik på at understøtte samarbejdet blandt skolens parter i reorienteringen af arbejdet med Fælles Mål. Disse pejlemærker udgør Rådgivningsgruppens retningsangivelse af, hvor lempelsen af Fælles Mål bør sætte aftryk i samarbejdet på og omkring skolerne.

Sidst opdateret: 13. juli 2018