Med de færre bindinger for Fælles Mål fra december 2017 er der en øget lokal frihed til at arbejde med, hvordan eleverne tilegner sig de kompetencer, som Fælles Mål angiver. Det lægger op til en fælles dialog mellem lærere, pædagoger, skoleledere og forvaltningen, om hvordan de nye rammer anvendes lokalt.

Dialogmaterialet tager afsæt i lovændringens intention om at give skolerne et større professionelt råderum og mere frihed til at tilrettelægge undervisningen efter lokale behov og endvidere pejlemærker fra Rådgivningsgruppen for Fælles Mål. Materialet kan bruges til at inspirere og understøtte en indledende lokal refleksion og dialog mellem lærere, øvrigt pædagogisk personale, skoleledere og forvaltning om:

  • hvordan man lokalt vil skabe god undervisning med udgangspunkt i de muligheder, som de ændrede rammer i Fælles Mål giver, samt
  • hvordan ledelse og forvaltning sætter rammer og understøtter lærere og øvrigt pædagogisk personale.

Materialet består af følgende:

Materialet kræver ikke involvering af eksterne konsulenter, og de enkelte dele kan tilpasses og anvendes samlet eller særskilt alt efter lokale behov og processer. 

Fakta

Dialogmaterialet er udviklet af Undervisningsministeriet i juni 2018 efter anbefaling fra Rådgivningsgruppen for Fælles Mål og i tæt samarbejde med Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen og KL. 

Sidst opdateret: 13. juli 2018