Kære deltagere

Velkommen til Odense – og til dette arrangement om demokratisk dannelse på ungdomsuddannelserne. Vi har valgt at kalde det en ”dialogdag”. Og det er ikke helt tilfældigt. 

Dialogen er vigtig for demokratiet. Samtalen, meningsudvekslingerne, synspunkter, der brydes. 

Hvis ikke vi kan tale sammen, så er vi ilde stedt. Og dét skal vi blive ved med at fortælle alle de unge på landets ungdomsuddannelser. 

I dag kommer samtalerne omkring had, naturvidenskab, falske jomfruhinder, dobbelt-minoriteter og mange andre aktuelle og alvorlige emner – som det er vigtigt at vi taler om. 

***

Når vi spørger et ungt menneske, hvad de tænker på, når vi siger ”demokrati” – så er det første, der falder dem ind, måske ”stemmeret”, ”Folketinget” og ”politikere”.

Men demokrati er langt fra kun, når vi sætter krydset i stemmeboksen. Demokrati er en kultur, som vi skaber sammen.

Det er en måde at være sammen og indgå fællesskaber på.

Demokratiet er også frihedsrettigheder. Demokratiet lever, når vi fremfører vores holdninger og lytter til andres. Når vi forholder os kritisk, kommer til enighed eller fredeligt går hver til sit med hver vores overbevisning.

Men det er vigtigt at slå fast, at ikke alle værdisæt er lige valide. Og der er – og skal være – nogle spilleregler for dialogen.

Lad mig tage et eksempel. Da forfatteren Yahya Hassan udgav sin digtsamling strømmede det ind med dødstrusler.

At han siden selv mistede fodfæstet og fik en dom, ændrer ikke på, at han havde retten på sin side, da han udgav bogen.

Men ytringsfrihed i loven er ikke meget værd, hvis et antal borgere ikke respekterer den og griber til trusler eller overfald. '

Et andet eksempel er forfatteren Sara Omar. Hun beskriver i romanen "Dødevaskeren", hvordan kvinder i arabisk-danske parallelsamfund trues og udsættes for vold.

At ligestilling står udtrykkeligt i loven hjælper ikke den kvinde, der trues til at blive i et voldeligt ægteskab.

Det er også uhyggeligt, at den jødiske skole i København må forskanse sig bag høje hegn og væbnede vagter.

Loven siger helt klart, at alle børn har ret til undervisning. Men det er svært at gå tryg og glad i skole, hvis man hver dag ser et maskingevær som det første.

Eksemplerne er mange. Og de vidner om netop det med, at vi ikke må tage vores frihedsrettigheder for givet. At nok har vi ytringsfrihed på papiret – men ender det med, at folk holder mund, fordi de er bange?

Frihedsrettighederne skal respekteres og leves, hvis borgerne skal have personlig frihed.

Vi er simpelthen nødt til at forklare de kommende generationer, hvorfor de demokratiske værdier er så vigtige. For det giver bare ikke sig selv – vi skal skatte vores værdier – og sætte dem i spil.

Hele tiden.

***

For mange af vores ungdomsuddannelser er presset af kultursammenstød. Religiøs kontrol og udemokratiske holdninger har fået plads i klasselokalerne.

Det er derfor, jeg har nedsat en rådgivningsgruppe, som skal kæmpe for netop at styrke den demokratiske dannelse rundt om på gymnasierne og erhvervsuddannelserne.

Kathrine Lilleør er sat i spidsen for gruppen, og jeg ved, at hun vil fortælle meget mere om deres arbejde her i dag.

***

Demokratisk dannelse handler basalt set om at vide, ville og kunne.

 

At vide er indsigt, kundskaber og den dannelse, der overleveres i uddannelsessystemet fra én generation til den næste. Dannelsen opstår i den enkelte elevs slagsmål med de mange informationer, man får igennem. Det er dét, at man arbejder med, forstår og erkender de ting, som gør den enkelte elev i stand til at agere som en dannet person i samfundet.

At ville er at erkende, at demokratiet er den styreform, der bedst sikrer borgernes frihed og rettigheder. Selvom for eksempel ytringsfrihed og en åben debat kan være besværlig – det ved vi allerede meget om i dette land – så er alternativet værre.

At kunne handler om at have selvtillid og integritet og deltage aktivt i samfundet.

Men for at børn og unge skal vide, ville og kunne, så kræver det, at den demokratiske dannelse er en del af skolens hverdag.

Vores børn går i skole, fordi vi ønsker, at de skal være frie og lige i muligheden for at forme deres eget liv – og her er demokratiske kundskaber ligeså grundlæggende som at kunne stave og dividere.

Undervisning og uddannelse kan ikke garantere, at børn og unge bliver demokratisk sindede medborgere. Undervisning og uddannelse er ikke en magisk maskine eller pille, der med et trylleslag kan omvende enhver til at tilslutte sig frihedsrettigheder og demokratiske værdier.

Men uddannelsesinstitutioner kan sikre, at deres eget grundlag hviler på de værdier, de har ansvaret for at videreformidle. De kan også gøre kommende generationer klart, hvad der er på spil, hvad der er det historiske fundament, som friheden og demokratiet hviler på, og hvad de har at vinde og miste.

***

I dag har vi inviteret nogle af samfundets toneangivende dannelsesdebattører. De vil hver især komme med bud på, hvilke udfordringer ungdomsuddannelserne står over for i deres arbejde med demokratisk dannelse.

I vil også få indblik i forskellige måder at arbejde med demokrati og frihedsrettigheder på, og hvordan det kan omsættes til en lokal virkelighed. 

Jeg håber, at I tager en masse brugbar viden med jer hjem. Og at I får nogle nye perspektiver på arbejdet med demokratisk dannelse på netop jeres uddannelsesinstitution.

Rigtig god fornøjelse – rigtig god dialog.

Velkommen til dialogdagen.