Tak for ordet – og tak for at give mig lov til at sige et par ord til jer studenter på denne store og traditionsrige dag.

Kære studenter! 

Hvor er jeg glad for at være med i dag – og dele lidt af dagen med jer – inden I skal ud i hestevognene og feste i hele Ribe. I dag er en helt særlig dag. I dag er en mærkedag af de helt store. I dag er en milepæl i jeres liv. I dag bliver I studenter. Og hvor ser I flotte ud. I har ydet et kæmpe stykke arbejde. Selvfølgelig her de sidste uger, hvor I har læst til eksamen. Men også gennem de sidste år. 

Og nu er I endelig nået hertil. Med huen på hovedet, eksamensbeviset i hænderne – og fremtiden lige foran jer. De sidste år har garanteret budt på lidt af hvert. 

På hårdt slid. På lektier. På opture og nedture. På kærestesorger, fester, oplevelser og erkendelser.  Det er alt sammen erfaringer, I kan tage med jer videre i livet. 

Alle de erfaringer – både når det gik strygende, og når det gik mindre glat – de har stor betydning for den dannelsesproces, I er i fuld gang med. Og husk – den dannelsesproces, den handler også om noget, der rækker ud over jer selv. 

Det er faktisk ofte, at man opdager sider af sig selv i mødet med andre mennesker. Når man gør noget meningsfyldt for andre. Mange af jer skal nok i gang med at læse videre efter sommerferien. Og studielivet kan godt i perioder føles ensomt eller slidsomt. Men så vil jeg opfordre jer til at gå på opdagelse i civilsamfundet. Bliv frivillig, start en forening, undervis nogen i noget! For det er også alt det – uden for én selv – som giver livet fylde. Det er også her, I lærer jer selv bedre at kende.

En studentereksamen er et glimrende fundament at bygge videre på. Og uanset hvad I hver især vælger at kaste jer ud i – så kan I bruge den viden, I har med jer her fra Ribe Katedralskole. 

I har fået lov til at fordybe jer i forskellige faglige områder. I har fået kundskaber og dannelse. Det er et privilegium – og en gave. Og selvom det måske ikke føltes sådan alle de mørke aftener i januar, hvor afleveringerne tårnede sig op – så håber jeg, at I vil indse hvor meget frihed, denne gave faktisk giver jer i jeres liv. Den gave og den frihed – den kan I takke jer selv for! Men jeg synes også, I skal give jeres lærere et ekstra fast håndtryk i dag, inden I vinker farvel fra hestevognens lad. For uden dygtige lærere, stod I ikke her.  Og måske skal I også lige give jeres forældre et særligt godt kram – for mon ikke, de også har bare en lille bitte del af æren for, at I kom op hver morgen og fik medspil og modspil, når I trængte til det?

Kære studenter. Nu er gymnasietiden forbi. Inden længe er I spredt for alle vinde. Så husk nu at nyde de næste dage – de er både dyrebare og flygtige! Tillykke med huen. Det er godt gået.

Held og lykke med fremtiden og livet.