DER ER MANGE meninger om, hvad det vil sige at være dansk. For nogle er det følelsen af at sidde rundt om et frokostbord med pilsner og sild, mens det for andre er en cykeltur gennem et bakket sommerlandskab. Nogle forbinder foreningslivet med det at være dansk. Andre vil nævne retten til at sige, hvad man mener, som noget af det, der kendetegner os mest.

Hver generation skal genopfinde demokratiet og gøre det til sit eget. Men der er ting, som vi aldrig må miste. Der er ting, som altid vil være kardinalpunkter i danskheden: frihedsrettigheder, ligestilling mellem kønnene og den kristne kulturarv er umistelige værdier i vores samfund.

Danskerne er forskellige. Man ser ikke det samme i Svendborg, i Slagelse og Sønderborg. Den tanke kan jeg godt lide. Men vi har også brug for noget, der løber som en kilde gennem landet og gennem generationer. Et sted, hvorfra vores fælles verden går.

DET ER GRUNDEN TIL, at regeringen i 2016 satte gang i en Danmarkskanon. Det skete for at værne om de værdier, der gør os til dem, vi er. Danskerne valgte 10 overskrifter, som vi mener, kendetegner os som folk. De 10 værdier blev resultatet af 2425 indsendte forslag og cirka 300.000 afgivne stemmer.

Vi valgte den kristne kulturarv, frihed, det danske sprog, foreningsliv og frivillighed, frisind, hygge, ligestilling mellem køn, lighed for loven, tillid og velfærdssamfundet.

Men det er ikke nok, at vi har en række danske værdier på et papir. Det er os, der gør værdierne levende. Det er derfor, at Danmarkskanon lægger op til, at vi forholder os til indholdet. At vi debatterer det og forsvarer det. Her tænker jeg især på de yngre generationer, der skal genopfinde Danmark, den danske kultur og det danske demokrati.

I skal spørge jer selv, hvordan Danmark ville se ud, hvis disse værdier ikke var fremtrædende i vores land. Hvordan ville Danmark se ud, hvis vi ikke havde ret til abort? Hvis det ikke var lovligt at sige myndighederne imod? Hvis kvinder ikke havde samme rettigheder som mænd? Den slags er i virkeligheden ikke så langt fra vores breddegrader.

Debatten om danskhed er ikke ny, men den er vigtigere end nogensinde. For mens vi bliver flere danskere med rødder i verden omkring os, bliver de værdier, som vi har udviklet i fællesskab gennem generationer, udfordret og i visse tilfælde også sat under pres. Det er derfor, vi skal tale højt om, hvordan vi ønsker, at vores værdier skal leve videre. Efter en generation eller to med økonomisk fremgang og fredstid i Danmark kan det måske føles sådan, men vi kan ikke tage vores værdier for givet. De er hårdt tilkæmpede.

I MANDAGS TOG Ryslinge Efterskole emnet op. Det skete med en lancering af 12 DIGItalks – 12 små film, der beskriver Danmarkskanons værdier. Vi håber, at de 12 DIGItalks vil skabe debat rundt om i alle hjørner af Danmark – også i klasseværelserne. Både blandt dem, der er født og opvokset under Dannebrog, og blandt dem, der har taget Danmark til sig.

Det er vigtigt, at de, der kommer til landet og vokser op i Danmark, er klar over, hvad vi står for, og hvad vi ikke kan gå på kompromis med. For selvom de fleste af os har en mening om, hvad der gør os danske, er vi nok ikke det kulturelt tydeligste folk i verden. For os er det nemlig en selvfølge. Danskheden er noget, der er indforstået. Tiden er inde til, at vi er mere tydelige og bliver bedre til at sige til og fra.

Danmarkskanon er ikke sat i verden for at sætte skel og lukke døre mellem danskere og andre. Det er en værdikanon, der kan omfavnes af alle, der deler de syn på tilværelsen, som vi vægter højt. Værdierne bliver danske, når vi respekterer dem. Så betyder det rent faktisk mindre, hvor de kommer fra. Det vigtige er, at de bliver båret af alle, der mener, at de er danske.