»Jeg fik 7 i læseprøve i går«. »Nu kan jeg finde ud af det med brøker. Jeg kan dividere!« Citaterne stammer fra elever i folkeskolens ældste klasser, som har haft svært ved dansk eller matematik, men som er blevet bedre efter en målrettet indsats på deres skole. De er eksempler på, at det betaler sig at gøre en ekstra indsats - både som skole, elev og samfund.

Derfor har regeringen lanceret en skolepulje på 500 millioner kroner over tre år for fagligt svage elever.

Skolepuljen er en stor pose penge til skoler, som har en stor andel fagligt svage elever. Men den er også en ny måde at udmønte ekstra ressourcer til folkeskolen på. Vi belønner de skoler, der skaber resultater. Det er nødvendigt.

For selv om Danmark er fuld af engagerede lærere. Og selv om de fleste elever klarer sig godt, sidder der i hver klasse i folkeskolen i gennemsnit fem til seks elever, der ikke har ordentligt greb om dansk og matematik.

Det er ikke godt nok. Der er en tæt sammenhæng mellem, hvordan man klarer sig i skolen og perspektiverne for ens fremtid. Næsten ni ud af ti unge i kontanthjælpssystemet har ingen uddannelse ud over folkeskolen.

Derfor kan vi ikke tillade os blot at håbe på, at de sidste elever kommer med. Hvert barn har kun én barndom. Den må ikke forspildes. Vi skal have alle med ind i fremtiden.

Det er nu et år siden, vi lancerede skolepuljen - og det er blevet eksamenstid.

Slutspurten er sat ind på alle landets skoler, og vi er selvfølgelig meget spændt på at se, hvor mange skoler i skolepuljen, der har løftet elevernes faglige niveau.

Det ved vi efter 9. klassernes afgangseksamen.

Men når vi besøger de skoler i landet, der er med i skolepuljen, kan vi allerede nu se, at ærmerne er smøget op, og at viljen til forandring er stor.

Resultat er vigtigere end metode

Derfor vil skolepuljen ikke styre, hvordan forbedringerne skal ske. Hver skole har frihed til at bruge de ekstra ressourcer, som de selv vurderer, der er bedst. Vi interesserer os alene for resultatet, men vi stiller naturligvis et omfattende understøttelsesprogram til rådighed med blandt andet velafprøvede indsatser, inspirationsoplæg og sparring med læringskonsulenter.

På den måde sætter vi skolelærere, skoleledere og pædagoger fri til at bruge deres faglighed og vælge den vej, som passer bedst. Det er ikke en metode, vi er vant til i uddannelsesdanmark, men vi tror på, at det virker.

Det vigtigste er, at skoleledere, lærere, pædagoger og ikke mindst eleverne gør endnu mere for at få alle med. Det samme skal forældrene.

Netop forældresamarbejdet har været i fokus på nogle af de skoler i skolepuljen, vi har besøgt i løbet af det sidste år. Erfaringen er, at far og mor er en af nøglerne til succes.

Hvis man ikke kan hjælpe fagligt med lektierne, kan man lave en kande saftevand og sætte sig ved siden af sit barn og opmuntre og støtte det. Det vigtigste er, at man interesser, engagerer og involverer sig.

Sådan er det for os alle sammen. Derfor vil vi naturligvis følge skolerne i skolepuljen tæt og lytte til de erfaringer, de har gjort sig.

Målet er at få udbredt de gode løsninger og idéer, så alle børn kommer ud af skolen med faglige færdigheder, en tro på egne evner og mod på fremtiden. Det fortjener de - og vi kan ikke vente længere.